Hvad sortner?
Det er Himlens Bue.
Hvad lysner?
Det er Heklas Lue,
Den stærkeste Kæmpe i Nord,
Den gamle Thor.
Der staaer han, forvandlet til et Field,
Hedder Hekla,
Med Iispandser om sit Bryst,
Med Torden i sin Røst,
Med gloende Tunge.
Harniskpladerne runge.
Paa hiin Side af det vilde Ocean
Staaer hans Fostbroder Vulcan,
Hedder Ætna.
Luende Blod paa den skiælvende Jord
Har de stænket i hinandens Spor.
Da det gamle Rige svandt,
Grumt de sig forbandt.
For pludselig eengang med Kæmpevægt
At knuse den nyere Slægt,
Som myldrer mellem begge
Deres Flintevægge.
Nu raadslaae de sammen i den mørke Gang
Saa lang
Under Europa.
Frels os, Jesus af Nazareth!
Paa Engen hist to Roser stod,
Fod ved Fod.
I Ungdomsblod.
See, hvor de skilles ad ved en Kløft,
Ved en bundløs Grøft!
Den evige Brede
Har draget det flammende Sværd af sin Skede.
Hvi bliver I alle saa blege?