Sang paa Kongens Fødselsdag,
den 29de Januar 1807.
den 29de Januar 1807.
(Siunget af Landsmandskabet i Paris.)
(Siunget af Landsmandskabet i Paris.)
Paa gammel nordisk Viis og Sæd,
Skiøndt ei, som før, i Harnisk klæd,
Skiøndt længer ei af gyldne Horn
Med Runer, som tilforn,
Vi tømme dog det fulde Maal,
Og drikke glad vor Konnings Skaal,
Vor Konnings Skaal ved Bægrets Klang
Og glade Jubelsang.
Er nu kun Glas Guldurnen fiin,
Saa er dog atter Miøden Viin.
Har Fredens Vadmel Staalet dækt,
Saa blomstrer Fredens Slægt.
Er Ebbe nu, hvor Havet stod,
Saa har vi andre Steder Flod.
Er Grændsen længer ei saa stor —
Vel! Aanden staaer i Flor.
Som Farven ud fra Lysets Glands
Henstraaler i Regnbuens Krands,
Saa bryder Livets Straale sig
I, Tidens Prisma! dig;
Nu mere klart, nu mere graat,
Men stedse guult og rødt og blaat;
Og naar kun Lyset brænder fort,
Blier Farven aldrig — sort.
Men Lyset brænder stærkt og klart
Af Kæmper-Æt, af Guddoms-Art;
Men Lyset, Lyset ei forgaaer.
Thi Nordens Hierte slaaer.
Eet veed jeg, som urokket stod
I Tidens Ebbe, Tidens Flod,
Ulænket, fri for alle Baand,
Og det var — nordisk Aand.
Lad komme da, hvad komme vil!
Det er et øieblikligt Spil;
Men nordisk Mand er nordisk Mand,
Og Danmark Fædreland.
Os Havet skiermer fiern og nær,
Og Fredrik med sit gode Sværd;
Og Danmarks gamle Helteslægt
Staaer i Guds Varetægt.
Thi Hurra under glatte Lag
Paa Christians, Fredriks Fødselsdag!
Alfader favner i sin Vold
Den ædle Slægt af Skiold.
Hurra for Danmarks Konge fast!
Hurra for Frederik Dan-Ast,
Og for hans Hustru mild og god,
Maria Danebod!