Til Callisen
Siunget af hans Lærlinge, da han fratraadte Embedet.
Siunget af hans Lærlinge, da han fratraadte Embedet.
Den 29de Marts 1805.
Den 29de Marts 1805.
Asklepios sad i Olympen, og saae
Medynksom til Menneskets Smerte;
Den gienlød fra Jorden i Ætherens Blaa.
Da rørtes det himmelske Hierte.
Han svang sig fra Fieldet med omvundne Stav,
Og fløi i sit flagrende Klæde;
Da saae han saa mangen en nykastet Grav,
Og hørte de Smaabørn at græde:
„Vor Fader er borte, vor Moder er død;
Nu har vi slet Ingen tilbage.
Selv kan vi ei kæmpe mod Jammer og Nød;
Vi ere for smaae og for svage.”
Da svulmed den Vældiges himmelske Bryst,
Han raabte med faderlig Harme:
„Skal Pluto da ustandset nyde sin Lyst
Ved Døden, som qvæler de Arme?”
Da søgte han efter den sindrige Aand,
Som kiæk kunde Døden bestride,
Og magisk gienbinde de løsnede Baand,
Til Under for Jorden hiin vide.
Og som nu den Himmelske svæved omkring,
En Præst sig at finde paa Jorden,
Da standsed hans Vinge sit vældige Sving,
Da, Elskte! han saae dig i Norden.
Han saae i dit Øie, det funkled med Ild,
Besindighed stod i din Mine;
Han saae i din Barm, og den aabned sig mild
Af Medynk for Brødrene dine.
Da gav han dig henrykt sin hellige Stav,
Og tog dig i Armen, og iilte.
Fælt hylede Døden fra revnede Grav,
Men saligt Hygea nedsmiilte.
Asklepios foer med sin kaarede Ven
Fra undrende, studsende Thule;
I Skoven hos Chiron han standsed igien,
Ved Oldingens hellige Hule.
Den dæktes af Urter og qvægende Frugt,
Den krandstes af Blomsterne vilde;
Men inderst i Hulen sad Gubben saa smukt
Ved Sundhedens rislende Kilde.
Han lærte dig kiende hver hemmelig Kraft,
Som voxer i Field og bag Hække;
Han lærte, med Urternes krystede Saft
Den ringlende Beenrad at skrække.
Da, Callisen! blevst du beundret og stor
Ved Arnen, i Leirenes Telte;
Og hele Europa saae hen mod vort Nord:
„Har Danemark saadanne Helte?
Vi veed, det har Kæmper, som, tordnende frem,
De Levende Døden kan give;
Men Vee, hvis desuden det ogsaa har dem,
Der bringe de Døde til Live!”
Dit Rygte udfoldede fiernt sig, som nær;
Thi skalst du en Egekrands bære!
Du lærte det undrende Folk, hvad det er,
At giøre sit Fædreland Ære.
Nu dine Disciple saa tæt om dig staae,
Og skuer i dig et Exempel,
Hvordan man bør hædret og elsket og graa
Forlade det sørgende Tempel;
Og sværge dig helligt ved Alteret her
Med høi og med bævende Stemme:
At gaae i dit Spor, og at vorde dig værd,
Og aldrig dit Minde at glemme.