Paa min Moders Grav,
da hun nylig var jordet.
da hun nylig var jordet.
Mai 1800.
Mai 1800.
Det er forbi!
Jorden ruger paa dit Bryst i Gravens Giemme
De ile hver til Sit, som fulgte dig;
Kun Kirkeklokken lyder sørgelig,
Og døver lydende min brudte Stemme.
Det er forbi!
Kulde sover i dit før saa varme Hierte,
Som slog for mig med ømme Moderslag.
O, evig mindes jeg den skumle Dag,
Da skiælvende det brast i Dødens Smerte.
Du var mig huld!
Faa kun elske mig paa denne mørke Klode;
Du elskte mig — og reves fra min Favn,
Nu staaer jeg bleg ved Mindet om mit Savn,
Jeg seer dig aldrig, aldrig meer, du Gode!
Paa haarde Fiel
Koldt og blegt dit elskte Legem hviler.
O, Moder! end i Døden var du blid,
Du salig laae som Himlens Engel hvid,
Jeg seer dig end paa Baaren, hvor du smiler!
Jeg trykker end
Hede Kys paa dine kolde Arme,
Som sank i Dødens Kamp saa kraftesløse ned.
O, de har baaret mig i Barndoms Kraftløshed,
Og favnet mig med Moderømheds Varme!
Jeg stirrer end
Modløs paa dit lukte, brustne Øie.
Det smiler aldrig til den arme Yngling meer,
Det nedsank koldt og mørkt, som Gravens Leer,
For aldrig meer at straale til den Høie.
Det er forbi!
Klokken tier. Jorden ei dig savner.
O, sov da sødt! Den Siæl, du skienkte mig,
Skal varmt og veemodsfuldt erindre dig,
Indtil forklaret hisset jeg dig savner.