I Poesien steds arbeider Tanken;
Men ogsaa den bør holde sig i Skranken,
At Ilden ei og Skildringen sig taber
Af Hierte, Characterer, Lidenskaber.
Thi Tanken maa sig passe til Forstanden,
Saa godt som Kiolen passer sig til Manden.
Ei tænkes eens; og i Apollos Halle
Maa Skialden tænke, føle for dem alle.
En Tanke stundom Tænkningen beriger,
Men passer ei for den, som Tanken siger.
Ei Aphorismen kiender slige Grændser,
Men Dramaet ei maa fyldes med Sentenser.
Og skiøn er den poetiske Forvandling,
Naar Tanken sig udtrykke kan ved Handling.
Ved Tænkningen, paa Tydsk, at overdrive,
Det Sande taber let, og det Naive.