Hvis jeg i Livet selv fik Lov at vælge
Sorg eller Glæde, hvad jeg helst begjærte,
da valgte uden Toven vist mit Hjerte
i Glædens Rus til sidste Stund at svælge.
Og dog — for ingen Pris jeg vilde sælge
Erfaringen, som Prøvelsen mig lærte;
tidt jeg fornam, at Kummer, Savn og Smerte
kan ogsaa Kraft i Hjertets Drivhjul fælge.
Hvi vil jeg da saa nødig Aaget bære?
Hvi ser jeg kun med Gru mod Sorgens Skandse?
O jo ! Saaledes maa og skal det være. —
Hvis ej jeg frygted Smertens Tornekrandse,
da var jo Modgang ikke Modgang mere,
da svang forgjæves Prøvelsen sin Landse.