1.
Han stred saa kjækt i Ungdomsvaaren
og i sin Manddomssommer lang;
han stred, til han blev lagt paa Baaren
nu hviler han for første Gang!
Et helligt Maal han higed efter
og drog med Mod i Stridens Dyst;
en Hær af Livets bedste Kræfter
han gjemte i sit ædle Bryst.
Han kasted sig i Kampens Trængsel
alt som en Ridder djærv og bold.
Hans Banner var hans Frihedslængsel,
hans Værge Aandens Adelsskjold.
Han haded Tvang og Trældomsmørke
og elsked Aandens Frihedskald.
Sin Ungdomsvarme, Mandomsstyrke
han offrede paa Ærens Val.
Og mangt et Fald han maatte friste,
og tidt slog Spotten om ham Lejr,
han gav ej tabt dog, thi han vidste,
at i hvert Fald laa gjemt en Sejr.
Og dengang Frihedssolen tændte
om Danevang sin Morgenglands,
da var der Faa, hvis Hjerter brændte
af Jubel og af Tak som hans.
2.
Ej blot i Kampen har han prøvet
de Kræfter, han i Sjælen bar;
et Fredens Kald han og har øvet,
et Skjaldenavn han vundet har.
Hans Harpe klang som Dryppets Stene,
— vel stundom brudt og underlig —
han tolked lydt med Toner rene,
hvad i hans Hjerte rørte sig.
Snart var det Savnets dybe Mørke,
snart Haabets lyse Morgendrøm,
snart Alvorsstemmens rige Styrke,
snart Lunets kjække Tankestrøm.
Det Væld, som i hans Indre bruste,
han dæmmed ej med Tavsheds Baand.
Den Toneskat, hans Hjerte huste,
han delte ud med villig Haand.
Nu tie vel hans Harpes Strænge,
men hvad han sang, det mindes skal
med Kjærlighed og Tak, saalænge
der klinger Sang i Kunstens Hal.
Og vil hans Navn end Plads man negte
i Skjalderækkens første Led,
han var en Skjald dog af de ægte,
med Syn for Tid og Evighed.
3.
Ej lys og let hans Bane endte,
ej nød han Aftenstundens Ro;
en Fjende, ond og karrig, spændte
sin grumme Arm omkring hans Bo.
Med rastløs Virken til det Sidste
han syslede med Pen og Bog,
og dog han mægted ej at vriste
af Skuldren Armods tunge Aag.
Han knurred ej, skjøndt Byrden hvilte
med bitter Tynge paa hans Sjæl,
en Trøstens Straale ham tilsmilte
fra Lysets rige Kildevæld.
Hans Liv gled hen med Kamp og Møje,
og aldrig vandt maaske hans Aand
en bedre Sejr, end da hans øje
blev lukket til af Dødens Haand.