Min Hytte er Ler kun og Straa,
men dækket af Vinløv og Roser.
Jeg har Udsigt til Søen den blaa,
til Skov og til rørklædte Moser.
Og Himmelens klare Azur
sig hvælver om Søen og Skoven:
jeg har hele Guds rige Natur
udfoldet forneden og oven.
En Strømning af Friskhed og Lyst
mig møder, hvorhen jeg mon træde;
dens Bølgeslag fylder mit Bryst
med salig opløftende Glæde.
Jeg færdes fra Sol bryder frem
til sent ud paa Kvælden den svale;
jeg færdes paa Mark og i Hjem
og i Skovenes luftige Sale.
Jeg tumler mig lystigt og let
omkring i det duftende Grønne;
jeg nyder min Frihed og Ret
og plejer min Sands for det Skjønne.
Og Fuglenes lystige Kor,
som klinger fra Træernes Kroner,
bevinger min Tanke med Ord
og Ordene atter med Toner.
Den friske, den landlige Luft,
den gjør mig saa sund og rødkindet,
og Blomstens dejlige Duft
den gjør mig saa livsfrisk i Sindet.
Jeg føler en Lykke saa rig,
jeg maa det, jeg kan ikke andet.
Jeg elsker Naturen den fri
og Livet herude paa Landet!