Som Dreng jeg havde et Klokkespil
med en ti elleve Klange.
Skønt mat det kun var, og kejtet jeg slog,
dog Fryd igennem mit Blod det jog
ved sine melodiske Sange.
Jeg ejer endnu et Par Klokker smaa,
som ofte min Spillelyst lokker.
Og nu vil mit Vindu op jeg slaa,
om nogen derude vil „lyde paa“,
imens jeg slaar mine Klokker.