Du Stenen slaar, du gamle Mand,
og baner Vejen, jeg skal træde;
jeg spiller lidt, saa godt jeg kan,
og skaffer dig lidt Søndagsglæde.
Om du er nyttigst eller jeg,
det ved jeg ikke — Gud det kender.
Gid vi maa lette andres Vej,
til vore egne Veje ender!