Se der paa Skolebakken hist, hvor Flokken
i Frikvarteret sig med Larm fornøjer!
Vildt gaar det til, de hopper, løber, støjer,
en bruger Næverne, en anden Stokken.
Der vanker Spark og Klask og revne Trøjer,
der klinger Latter, høres Raaben, Lokken.
Saa kommer Degnen frem og ser paa Klokken,
— ak, saa er alt forbi de korte Løjer!
Tit tumler værre sig de voksnes Skare:
Man leger Livet bort i Løjer tomme,
til en utøjlet Friheds Kraft-Fanfare,
man kævles, raaber, lader Glæden flomme
i skummende Pokal med Perler klare,
ak, før man ved — er Frikvarteret omme!