Ej spørges om Kvinden fra gyldne Palads,
ej Kvinden fra Indsidderstue,
vi spørger om Kvinden, der fylder sin Plads,
hun bære Diadem eller Hue;
om sart eller grov kommer lidet os ved,
naar Hjertet kun slaar paa det rigtige Sted.
Hil Kvinden, som samler i Renhed og Tugt
os tæt under Ildhuens Fane;
som Ynglingens Liv giver Spænding og Flugt
og Manden til Arbejd kan mane,
som fylder med Lykke og Livsmod sit Hjem
og kalder i Folket det dygtige frem!
Hil Kvinden, som over sin Gryde, sit Garn,
ej Aandslivets Dagværk forglemmer,
som kæmper for Lys og for Luft for sit Barn
og Folkelivets Helse forfremmer!
Hver Kvinde, der nemmed i Alvor sit Kald,
skal signes i Hytte og hyldes i Hal.