To unge Venner, Hund og Kat,
ved Huset legede Tagfat
med Spring og Hop og Løjer.
Som friske, uskyldsglade Børn
de piler rundt om Plænens Tjørn
og herlig sig fornøjer.
Med et gaar Legen rent i Staa,
en fremmed Pudel, vild og raa,
i Spring sig nærmer Huset.
Da krummer Mis sin Ryg med Kraft,
og som et laaddent Vimmelskaft
den staar en Stund i Gruset.
„Vov vov!” den store buldrer vred,
„Vov vov!” den lille gnægger med
— det blev en blodig Boksen.
I dette Lag ej Venskab hjalp,
den lille blev med et fra Hvalp
en Køter raa, men — voksen.