Nu er der Lys i Luften, fra Sol har tabt sin Glans,
til atter Sol i Øst sig vaagen letter,
og Rørfuglen synger til Engpigens Dans;
for Leg og Toner er de lyse Nætter.
Tavs lyttende paa Toften staar Bonden og hans Viv,
af fjerne Toner Gisninger sig fletter,
og stærke Minder vaagner fra Ungdoms fjerne Liv,
for lyse Minder er de lyse Nætter.
Og Ungmøen silde fra Vinduet ser,
hvor Angen driver over Dal og Sletter,
kun svagt de Stjerner lyser, men hendes to desmer,
for Drøm og Undren er de lyse Nætter.
Viol og Mjødurt byder i Duft saa rig en Skænk,
og Kløveren i Duggens Bad sig tvætter;
i Skoven sidder to paa hver eneste Bænk;
for Duft og Hvisken er de lyse Nætter.