Tiende Trin i flyvende Dage,
Glød i det unge, strømmende Blod,
Vellyd for Øret og Lys uden Mage,
vandrige Kilder for Livshaabets Rod,
higende Mod efter Sukket og Sygen,
bankende Blod efter Hagelvejrsbygen,
Farer, der trued, men aldrig kyste —
skabt som paa ny
hvert rødmende Gry
— Herre, min Gud, hvor din Sol da lyste!
Slæbende Trin i dræbende Døgne,
aarelang Sot i Nerver og Mod,
lukkede Øren og svigtende Øjne,
tørlagte Lejer for tørstende Rod,
blødende Sind efter Dage saa trange,
glødende Kind efter Nætter saa lange,
Længsel og Søgen og Suk uden Ende,
Bønner om Fred,
ak — Kamp i dens Sted!
— Herre, min Gud, hvor din Sol kan brænde!