VI. Hvem søger du, min blide Moder?
Den døende Helts Afsked
Den døende Helts Afsked
Hvem søger du, min blide Moder?
Kom! nærm dig uden Skælven til din Søn;
Betragt uden Taarer, ja uden bitre Taarer
de mange, dybe Saar i hans Bryst.
Blodet rinder, rinder langsomt,
men dine Taarer, o Moder,
lad dem ikke rinde!
Lad Tyrkernes Mødre græde — men du!
Som fordum du i min Vugge
gav mig Barnets blide Hvile
med Kærtegn af din ømme Haand
og syngende som en Engel,
— sted nu, o Moder,
dit Barn til den sidste Hvile,
til Hvile i Jorden,
i den blodbedækkede Jord,
og du,
bring det glade Budskab til Zeytun!
„Det er for eder, Armeniere,
at min Nyfødtes Livssol skinner,
og vil bringe eder sit Lys!”
Saaledes sang du, Moder,
siddende ved min Vugge.
— — Nu er Solen slukket.
Som vilde Drager brølede Fjenderne
og kastede sig over os svage.
O, Fædreland! grib dine Vaaben!
for dig alene brænder vore Hjerter!
for dig har vi farvet vore Klæder i Blod!
Og vore Fædres Ben har rørt sig under Jorden
for at tilraabe os at gaa frem!
Den er ikke slukket,
den er ikke slukket,
Ilden i den armeniske Sjæl!
Med Sang og med Glæde gik talløse Ofre
i Døden! Hævnen blev øvet
i Bølger af Blod.
men du,
bring det glade Budskab til Zeytun!
Jeg giver dig mit sidste Kys,
min lille Moder, min Moder!
Bring det til min Elskede!
For sidste Gang kysser jeg vor Jordbund,
den Jord,
i hvis mørke Favn jeg nu stiger ned.
Plant et Kors, o Moder,
over min sidste Vugge!
Og du — —
bring det glade Budskab til Zeytun!