I. Foraaret
Emigrantens Sang
Emigrantens Sang
Lette Morgenbrise, hvor du vifter stille
og hvor blødt du kysser Blomstens Øjne milde!
— Men du, lette Brise, er ikke mit Fædrelands!
flygt! leg fjernt fra mit Hjerte, mit Sind, min Sans!
Og du Fugl, du lille, som i Løvet gynger!
Skovens Alfer lytter, naar din Sang du synger.
— Men du Fugl, du lille, er ikke mit Fædrelands!
flygt! syng fjernt fra mit Hjerte, mit Sind, min Sans!
— — —
O, jeg véd en Flod, som tungt og trist henglider;
kun forbi Ruiner langsomt frem den strider.
Ak, du Flod, du tunge! Du er jo mit knuste Lands!
Bliv! Du ene ejer mit Hjerte, mit Sind, min Sans!
Og jeg hører fjernt mit Hjemlands Nattergale
sorgfuldt i Cypressens mørke Grene tale.
O, du skjulte Sanger, du er jo mit Fædrelands!
Bliv! flyv aldrig bort fra mit Hjerte, mit Sind, min Sans!
Flod, som langs Ruiner glider frem bedrøvet,
og du Nattens Sanger, og du Sus i Løvet!
Ak, I er Armeniens Vaande! I er mit Lands
kvalte Skrig! I ejer mit Hjerte, mit Sind, min Sans!