Vel jeg véd, at Verden
gaar sin gamle Gænge.
Ingen ser jo Skyen
for min Himmel hænge.
Tungt det er til Taarers
tause Trøst at trænge —
men kun magtløs mærke
Savnets Sugen stænge.
Fjernt herfra er Fortids
Sol og Blomsterenge.
For min Fremtids Saga
saaret Syn vil stænge — —