Hjem, hvor er hjem?
Dér, hvor Bøgene suse,
og Droslen Mundharpen slaar,
dér, hvor i Kløverenge
Alfedansene gaar —
dér, hvor i Aftenstunde
Sangen lyder i Lunde,
medens de Bølgemunde
nynnende Takten slaar.
Hjem — hvor er hjem?
Fjernt, hvor Maagerne stryge
ind over Klitters Rand,
og hvor i Solguld ligger
badet min Ungdoms Land —
hvor, som et Hav af Minder
Bølgerne Vejen finder,
medens de stille rinder
op mod det lyse Sand.
Hjem — nu vil jeg hjem!
Giv mig det Alt tilbage,
hvad der engang var mit,
og lad mig skælvende glemme
Alt, hvad jeg før har lidt!
Lad atter Solen rinde
op over hvert et Minde —
Giv, at jeg hjem maa finde
til, hvad der Alt var mit — —
— — Hjem — hvor er hjem —?
Ikke, hvor Bøge suse
og Fuglen synger om Liv,
ikke, hvor Sorgen skar mig
sønder med blodig Kniv — —
Hjem er, hvor Mørket suser
Hjem er, hvor Freden huser,
Fred er, hvor Dødsleen suser
over de hvide Haar — —