shojo
prins af solens strænghed
leger død —
omkring baaren staar
vi —
mumler ramte af lyn:
her hviler jordens salighed —
— — — |
hvil — hvil — vor prins!
vi
ved, at du blot sover —,
evigt drukken leger ædru —
sov du, sov vor frælser!
solens strænghed paa din pande
jordens salighed i din haand
evigt udstrakt —
o kom, det Rettes mod,
at vi maa vove tilbedelsen —!
paa knæ med draget sværd
venter vi
dit blik —