lille kære broder Søren, lad dog ikke
din sørgelige
formiddagssjæl vansire
dine af Herren
oplyste granatkinder
med dine vankelmodige
portvinstaarer —
— — — |
husk Søren,
at det er tusindfold
bedre at have
set Herren din Guds
aasyn fra cognac’ens
lyse bjærg,
end aldrig at have
følt Hans haand
paa sit hoved —
o Søren, tænk paa
de tusinder, der
aldrig har følt
HERRENS HAAND —!
og smil dit herlige
apostelsmil
gennem denne forbandede
formiddag —
i aften gaar vi
paa oliebjærget i
vingaardsstræde og
hvisker for Satans penge
med Herren Gud direkte —
— — —
tænk, tapre Søren, denne
formiddag paa de
tusinde sjæle, der
aldrig for hele deres liv og
lange aar og alle
Satans penge har
følt Guds himmelske
aande —
Søren, du Herrens mand,
spejl englenes sol
i din tros granatrøde
kinder —!
RIGET er nær —
vi
to har set alt for meget
til nogensinde at kunne
svigte tegnet —