duen strejfede
kontorchefens tinding —
hans vielsesring gik
i bordet —:
jeg ønsker, at
vejre en falkerede og høre
ungerne skrige i
livets flagknap —
jeg ønsker, at
se elsdyr svømme
en vadende mil gennem
maaneflod og mosemousserende
hemmeligheder —
jeg ønsker, at
gribe en tynd skovsti,
der i solglitteret mageligt
paa kvælningsgrænsen
aalesmutter og forsvinder
i et snogeæg eller
et museøje —
jeg ønsker, at
skyde en fjende
og at klaske min
hustru med en
grøn saltbølge —
duen fløj —
kontorchefen udbrød
(i onsdags kl. 16¼):
c’est impossible
(hvad)?
alt —
jeg hader hitler og
lenin lige
meget og spiritus
lige saa meget
som vandfarver —
c’est impossible
(hvad)?
to go on (like this)
kontorchefen hvisker:
jeg
ønsker TID til
at finde
det uundværlige!