fra barakkerne
susede skraal og brøl
som offersang til en gud,
der sad sammenkrøben ude i mørket
skælvende af frygt for sit værk —
i en tom stue
laa william paa knæ
og knuste tomme flasker mod døren —
møjsommeligt krøb han rundt
og samlede skyts —
da han havde set,
at alle flasker var brugt,
sov han ind
med et skær af mæthed
over sine udtværede træk —