Himmelsk Klarhed. De Udødeliges Sal. Zeus, Guders og Menneskers Fader, paa sin gyldne Throne, omringet af Guder og Gudinder. I Forgrunden Musernes Chor, anført af Apollo.
APOLLO.
Tolk mig, o Muser,
Ved Lyrens de tonende Strenge,
Livet, som Psyche,
Udløst fra Jorden og Døden,
Her i de himmelske Sale
Evig skal føre!
MUSERNE.
Yndig som Dagens
Blussende Rose, der stiger
Frem af de mægtige Bølger,
Psyche blandt Guder vil blomstre;
Tanker i hende skal fødes
Klare som Æther,
Milde og stærke, mens Hjertet
Svulmer af kj ærlige Drømme.
Smykket med Skjønhedens Slør og
Haabets den funklende Krone,
Skal over Skyer hun vandre;
Sorger ei Foden vil tynge,
Tiden sin Byrde ei lægge
Tung paa den Smilendes Skulder;
Daglig om hende vi slynge
Tonernes fuldeste,
Livets den friskeste Krands.
APOLLO.
Syng mig, o Muser,
Ved Klang af den zittrende Lyra,
Om den Befriedes Glæde;
Tolk med de herlige Stemmer
Psyches den himmelske Gjerning!
MUSERNE.
Lig en Helbredet, der atter
Vender tilbage til Livet,
Glemmende Graven, hvorhen han
Førtes af smertefuld Sygdom:
Psyche skal nyfødt sig føle!
Phantasia, den lyse
Datter af Gudernes Konge,
Rundt skal den Yndige følge,
Vise de barnlige Blikke
Himmelens straalende Rigdom.
Men iblandt Guder hun vælge
Skal sig til Lærer Minerva,
At hun maa Livet og Døden,
Tiden og Evighed fatte.
Træt af at gruble, vil Amors
Kys hende dobbelt da fryde,
Naar de forenede vandre
Gjennem de himmelske Sale,
Eller paa Vinger sig hæve
Høit i den salige Flugt.
Amor træder ind med Psyche. Han fører hende frem for Thronen, foran hvilken hun knæler. Ganymed rækker Nectarskaalen, og Hebe Diademet til Zeus.
ZEUS.
Tøm, Psyche, her Udødeligheds Bæger,
At du maa evig leve!
PSYCHE drikker.
Himmelsk Fryd!
I hver en Draabe Livet jeg fornemmer.
ZEUS.
Med dette Diadem, o Psyche, krandser
Din rene Pande jeg! Dig bringer det
En evig Ungdom og en evig Glæde.
AMOR.
Nu, Psyche, vil ei Døden meer os skille!
Udødelig som min er nu din Sjæl.
PSYCHE.
Priis for den høie Fader! Priis og Ære
For Amor, for min herlige Gemal!
Amor omfavner Psyche. Alle Guder og Gudinder reise sig og hilse hende under Chor af
MUSERNE.
Priis for vor Hersker,
Som udrev Psyche af Døden!
Nu forenet med Amor
Evig i Lyset hun lever.
Dødens Skygger forsvinde,
Og til Erindringens Perler
Sorgens Taarer forvandles.
Priis for den evige Amor!
Jordens og Himmelens Glæde
Boer i den Mægtiges Bryst.
Psyche, den evige, Priis!
Thi som Speilet bevarer
Billedet, gjemmer i Reenhed
Amor hun i sit Hjerte.
Jordens Haab nu er blegnet,
Frem af de klarere Straaler
Stiger det evige Liv:
Nu skal lyde
Salige Toner,
Ingen Lænke
Standse Glædens
Himmelske Flugt!