Zephyr, omringet af Zephyrerne, paa Flugt med Psyche.
ZEPHYR.
Glem nu din Kummer,
Yndige Psyche!
Vugget i Slummer,
Friet fra Smerte,
Tæt til mit Hjerte
Lad mig dig trykke.
Op over Skoven,
Ud over Voven
Nu jeg dig bringer;
Høit jeg mig svinger,
Aldrig paa trætte,
Altid paa lette
Svævende Vinger,
Gjennem den tætte
Jordiske Duft.
ZEPHYRERNE.
Vingerne svingende
Lystigt og klingende,
Psyche omslyngende,
Flyve vi syngende,
Zephyr nu følgende
Gjennem den bølgende,
Zittrende Luft.
ECHO.
Gjennem den bølgende,
Zittrende Luft!
ZEPHYR.
Nærmere stige
Lysende Stjerner;
Snellere vige
Bjerge og Byer,
Larmen af Skyer
Mere sig fjerner,
Dybere ruller.
Op til min Skulder
Psyche sig hviler,
Yndig hun smiler,
Hovedet vugger hun,
Øinene lukker hun,
Medens jeg iler
Drømmende sukker hun:
Salige Lyst!
ZEPHYRERNE.
Stoltelig brusende,
Sagtelig susende,
Kulde betvingende,
Kjærlighed bringende,
Svæve vi strømmende,
Rundt om det drømmende,
Deilige Bryst.
ECHO.
Rundt om det drømmende,
Deilige Bryst!
ZEPHYR.
Nu som en Stjerne
Nedad vi svæve;
Dybt i det Fjerne
Slottet jeg skuer:
Søiler og Buer
Stolte sig hæve,
Krandsed’ af runde,
Grønnende Lunde.
Milde og bløde
Vinde os møde;
Buskene skjule
Syngende Fugle;
Træernes Susen,
Bladenes Hvislen,
Vandfaldets Brusen,
Kildernes Rislen,
Bækkenes Vande
Tonerne blande.
Hist i det Grønne
Ned jeg vil lægge
Psyche, den skjønne,
Medens hun sover;
Rosernes Dække
Breder jeg over.
Bladene drysser jeg
Paa hendes Kinder;
Førend jeg svinder
Læberne kysser jeg,
Dybere tysser jeg
Sjælen i Blund.
ZEPHYRERNE.
Vingerne hævende
Stille og bævende,
Afsked nu tagende,
Hurtig bortdragende,
Streife vi, luftende,
Psyches den duftende,
Rødmende Mund.
ECHO.
Psyches den duftende,
Rødmende Mund!