Som disse klare Strömme, som Lysets gyldne Flammer,
Som disse Ildpaladser, hvis Glans i Mulmet brammer;
Som disse Regnbufarver i straalende Konturer,
Som disse Luesöjler med kunstige Figurer,
Som denne Tordens Rullen med Suk til fjærne Strande,
Som disse Lynraketter, der sig med Stjærner blande,
Som Sværmerne med Susen om Akserne sig dreje,
Og styrte med et Dödssuk ad Mörkets skjulte Veje,
Som denne hele Verden, der morgenrød oprinder,
Og glimrer faa Sekunder, og sporløs atter svinder:
Saa er vor Ungdoms Drömme, dens Himle lysomvundne,
Hvis Trolddom fage Tider os holder slummerbundne;
Saa er vort gyldne Luftslot af Sværmeri og Minder:
Det glimrer faa Sekunder, og atter sporløst svinder.
P. L. Møller.
