Som disse klare Strømme, som Lysets gyldne Flammer
Som disse Ildpaladser, hvis Glands i Mulmet brammer;
Som disse Regnbu’farver i straalende Konturer,
Som disse Luesøjler med kunstige Figurer,
Som denne Tordens Rullen med Suk mod fjærne Strande,
Som disse Lynraketter, der sig med Stjerner blande,
Som Sværmerne med Susen om Axerne sig dreje,
Og styrte med et Dødssuk ad Mørkets skjulte Veje, —
Som denne hele Verden, der morgenrød oprinder,
Og glimrer faa Sekunder, og sporløs atter svinder;
Saa er vor Ungdoms Drømme, dens Himle lysomsvundne,
Hvis Trolddom fage Tider os holder slummerbundne;
Saa er vort gyldne Luftslot af Sværmeri og Minder:
Det glimrer faa Sekunder, og atter sporløst svinder.