Hvad jeg egentlig er? den Tanke forvoldte mig længe Besvær.
Nu troer jeg at have det fundet; Kong Louis Philippe jeg er.
Som han har jeg været i Norge, og sværmer for Krigen ei.
„Victoria” er den Muse, som jevnlig besøger mig.
Mit hellige Hoved har Amor sig kaaret til Tidsfordriv;
I alle mulige Skikkelser han stræber mig efter mit Liv.
Han gjør sine „Attentater” blandt Esplanadens Træer,
Flyer jeg til Østergade eller Skoven, da er han der.
Han skyder med ladte Pistoler og lange Bøsser med Vind.
Dog hidtil det ham ei tyktes at trænge til Hjertet ind.
Ak, Amor, din Skjelm, jeg vædder, tilsidst du lader dig see
Som Knokkelmand, og med Pilen i Skikkelse af en Lee!