Min Elskede tog den fine Pen
Af Svanens hvide Fjere,
Og sagde, mens med Kniven
Hun spidsede den,
„Nu vil jeg dog selv probere.”
Og uvilkaarlig et Digt der blev
Af Skriftens perlende Bølger.
Jeg over Skulderen læste,
Og saae, hun skrev
Den Petition, som følger:
„O kom tilbage, vor Konge prud,
Du eneste, uden Lige!
O, kom igjen tilbage
Med din unge Brud,
Og styr med Ære dit Rige!
„O kom igjen, og indtag i Fred
Din virakduftende Throne!
Oplad din Røst, og smyk dig,
Du Salvede, med
Den gyldne Laurbærkrone!”
Men nederst stod: „Til den Nattergal
Som byggede før i vor Have.”
Det var en Fest, da den kom igjen
Paa en Aften sval, —
En kostelig Pindsegave!