De Russeres Selvhersker, som man paa Kortet kan see,
Et ypperligt Land besidder, med Bjergværker, Iis og Snee.
Hver oprærsk Polak og Andre, som brænder af Friheds Glød,
Forviser han til Siberien, at spæge syndige Kjød:
Du stolte Selvherskerinde! — Jeg flammer af Oprørs Glød:
Forviis mig til dit Siberien, o, men forvold ei min Død! —
Forviis mig kun! — skjænk mig dit Hjertes dybe Guldgruber at see
Gjennem Øinenes — Iiskrystaller og Barmens — evige Snee!