Hun spurgte, om man ei sikkrest var
Imod Amors Chikanerier,
Ved, hvad andre polerede Stater har:
„Statsretlige Garantier?”
Da svarede jeg som en god Rojalist:
„Vi maae ikke forhaste os;
Lad Tiden kun gaae; vi kan altid tilsidst
Erfaringen spørge tilraads. —
„Nei lad ham herske ubunden og fri,
Imens han er frisk og ung! —
Der bliver vel Raad til en Garanti,
Naar Kronen ham bliver for tung.
„Han takker vel af engang, og hans Bro’er
Med Fakler og Myrthekroner,
Os giver maaskee, før Nogen det troer,
En halv Snes Constitutioner!”