Efter Mad. Désbordes-Valmore
Skoledrengen
Skoledrengen
En lille bitte Pusling i Skole skulde gaae;
Men Bogen var saa tung, han stod og græd. Da saae
Han en Bi, som kom flyvende, og skulde samme Vei.
„Bi,” sa’e han, „kom og sæt dig, og snak lidt med mig! —
„Jeg skal nu lære at læse i Bogen, her du seer;
„Men Læreren er saa ækel, han slaaer saasnart man leer. —
„O, lær mig, Bi, at flyve langt gjennem Luften bort!”
„Nei,” svared Bien, „dertil min Tid er altfor kort.
„Alt dufte tusind Blomster, jeg passe maa mit Kald;
„Min Honningkage færdig til Middag være skal.
„En Bi hver Dag maa virke og slide for sit Brød,
„For at man ei den næste skal lide Sult og Nød.”
Med blomstrende Syrener leged en Morgenvind.
Fra Muren fløi en Svale, og streifed den Lilles Kind.
Den sang saa glad og freidig, at Echoet, som sov,
Strax vaagned af sin Slummer hist i den grønne Skov.
„Goddag Svale!” sa’e Drengen, „Goddag! — hvor skal du hen?
„Ifjor i Høst jeg saae dig, jeg kjender dig godt igjen!
„Du bragte Lykke til Huset, bring ogsaa mig lidt Held, —
„Kom, leg med mig; thi ellers jeg kjeder mig ihjel.”
„Det vilde jeg grumme gjerne„,gav Svalen ham til Svar;
„Men undskyld, nu for Tiden Forretninger jeg har.
„Jeg hilse maa paa alle mine Venner, som naar
„De ikke see mig, tænke, det ei endnu er Vaar.
„Som Budskab jeg dem bringer lidt Mos. — Desuden maa
„Man nu, (dog det er Noget, du ei forstaaer dig paa)
„Tænke paa at forlove sig, og samle til et Hus, —
„Det, som ifjor jeg bygged, er sunket rent i Grus.
„Der flyve mine Damer, farvel, jeg maa derhen;
„Livet snart faaer Ende, det maa bruges, min Ven!”
Drengen faldt i Tanker, derpaa saa græd han lidt.
For at fordrive Tiden, han talte sine Skridt.
Da traadte ud af Huset den værdige Pasop.
Sin Ølbas lod han høre, og sprang paa Gjærdet op.
Dog, da han saae den Lille, saa blev han from og tam,
Og syntes at føle Medlidenhed med ham.
„Min gode Moppe,” sagde den grædende Dreng,
„Kom ned, og lad os lege lidt paa den grønne Eng!
„Jeg skulde gaae i Skole, — du sagtens ikke veed,
„Hvor man af denne Læsning kan blive led og kjed;
„Der faaer jeg Skjænd og Anmærkning, „Maadelig” og „Slet,”
„Men, naar jeg blot maa lege, saa bliver jeg aldrig træt,
„O, hvem der var saa lykkelig, og havde det som du,
„Og ingen Ting bestilte, — den Bog, det er min Gru!”
„Jeg hedder ikke Moppe, Pasop, det er mit Navn;
„Du troer, jeg Intet bestiller, jo jeg gjør meget Gavn.”
Saa talte Hunden, — „seer du den Bonde hist, som saaer,
„Det er min Herre; jeg tjener som Portner paa hans Gaard.
„Han passer paa om Dagen, og jeg, naar det er Nat.
„Han gi’er mig Hus og Føde, jeg Tyvene ta’er fat.
„Jeg vækker Oxen, som pløier, beskytter Høns og Faar, —
„Det er for dig det Bedste, du i din Skole gaaer.
„Vi Hunde kan ei læse, vi derfor bøde maae
„Med Slaveri, og ofte i korte Lænker staae.
„Du som faaer Lov at studere, du er just lykkelig,
„Du bliver Mand, og Hundene, de skulle tjene dig!”
Med andre Tanker Drengen nu saae paa sin Bog.
Han kyssed Pasop paa Munden, og strax han Afsked tog.
Ved Hundens vise Tale han kom til sin Forstand,
Og smilede ved Tanken engang at blive Mand.
Han kom forseent til Skolen, men Pokker sad i den Knegt:
Da Æblerne blev modne, da læste han perfekt.