Jeg forlader denne Hytte,
Ak! min Elskovs Opholdssted;
Maa med Nat min Flugt beskytte
Og med Skovens Dunkelhed.
Luna gjennem Busken bryder,
Zefyr melder hende, let og blød.
Nikkende for hende gyder
Birken ud sin Virak sød.
Hvor den kvæger, hvor den køler,
Denne skjønne Sommernat! —
O hvor stille Sjælen føler
Her af Salighed en Skat!
Glæden knuser Tankens Lænker —
Dog jeg dig, o Himmel, blank og reen!
Tusind slige Nætter skjænker,
Gav min Pige mig blot een! —