Hvor lys og herlig Naturen jeg seer!
Hvor Solen glimrer, hvor Marken leer!
Frem bryde Blomster af Gren og Kvist,
Og tusinde Stemmer fra Skoven hist.
Og Fryd og Vellyst af hvert et Bryst —
O Jord! o Solskin! o Lykke og Lyst! —
O Elskov, Elskov, din gyldne Gnist,
Lig Morgenskyen fra Høien hist,
Velsigner herlig den friske Vaar, —
Din Blomsterduft over Jorden gaaer!
O Pige, Pige, hvor elsker jeg dig! —
Hvor funkler dit Øie, hvor elsker du mig!
Saa elsker Lærken sin Sang og sin Luft,
Og Morgenblomsterne Himlens Duft.
Saadan jeg dig elsker med brændende Blod,
Du, som giver mig Ungdom, Glæde og Mod
Til Dands og Sange, — gid Lykke og Fred
Dig evig lønne din Kjærlighed!