Martha
Den Vanvittige
Den Vanvittige
En Skizze fra Gascogne
En Skizze fra Gascogne
Forleden Aar, hver Aften, ved smilende Solnedgang,
Naar ensom og drømmende jeg nynnede en Sang,
Det smukke Billed saae jeg i Skyggen fremstige
Af Martha, den stakkels vanvittige Pige,
Som af milde Gaver leved her mange Aar, og som
Vi kaade Børn, jeg husker det saa godt,
Forfulgte med vor Spot,
Naar med sin tomme Kurv hun i Byen gik om.
Og klart jeg Alt erindred; — hendes simple
Jomfruelige Anstand, hendes Dragt
Af Sirts og Lærred, hendes Skræk, naar hun
Saae en Soldat — Alt sagde mig, den Stakkel
Vel fordum havde havt Forstandens Brug,
Og at maaskee hun var en Elskovs Martyr.
Min Musa vandred ud og samled Sagn,
Viinmarkerne og kløversmykte Enge
Besøgte hun, — jeg rigtigt havde gjættet:
Sørgmodig vendte hun tilbage,
Og nu jeg sige skal, hvad hun beretted.
Første Pause.
Ved den Bred, som Floden Lot,
Klar og frisk og gjennemsigtig,
Sagtelig, men uden Ophør
Kysser med sit friske Kys,
Skjuler sig i tætte Almes
Ly et Huus. — Her paa en skjøn
Foraarsmorgen, — mens i Byen
Hist de unge Karle vented
Kjækt paa, hvem Krigsloddet traf —
Sad en Ungmøe dybt i Tanker;
Snart til Gud hun beder, snart
Utaalmodig hun sig reiser,
Sætter sig, sig reiser atter;
Hendes Sind af selsom Uro
Synes piint, det er som Jorden
Under hendes Fødder brændte.
— Men hun var saa smuk, hun havde
Alt for at behage, Alt, hvad
Man saa sjeldent seer forenet:
Rank og fiin hun var af Bygning,
Liliehud og sorte Haar —
Øiet blaat, som Himlen blaat;
Og saa zirlig, ædel Holdning,
At hun, skjøndt selv Bondepige,
Her i Egnen syntes Frøken
Blandt de andre Bønderpiger.
Og hun vidste det ogsaa, hun havde denne Feil;
Et lille blinkende Speil,
Som hang ved hendes Seng, fortalte det saa tidt.
Men idag hun seer det ei, hendes Sind er ei frit;
Thi ofte, med fremrakt Hals og Arm,
Hun blegner og hun rødmer ved den allermindste Larm.
Nu kommer Nogen! — ah! det er Naboens Annette —
Ved første Blik kan man gjætte,
At ogsaa hun har en Sorg; dog snart man forstaaer,
At her den let henglider og ikke Rødder slaaer.
— Velkommen, siger Martha, nu siig mig, hvor det gaaer
Blandt dem derude! traf ham alt Loddet? tal, vær god!
— „Jeg veed det endnu ikke ... Veninde, fat Mod.” ...
— Det er Middag, snart faae vi det at vide ...
„Og hvis Jakob skal afsted, dit Hjerte vilde lide? —
„Men du skjælver som et Siv ...
„Du ganske angst mig gjør —
„Det kosted maaskee dit Liv?” ...
— Jeg veed det ei, maaskee — — Nei, Ingen deraf døer,
„Vist ei! ... Du er et Barn; jeg og har, veed du vel,
En Kjærest, som jeg elsker ret af min hele Sjæl;
Hvis de Joseph tog, jeg sørge vil og græde lidt i Qvæld —
Men jeg paa ham vil vente, kjækt, uden at døe...
Blandt vore unge Karle Ingen døer for en Møe,
Og de kan have Ret, — dog altid sandt det bliver:
Meest taber den ei,
Som bliver,
Men den, som gaaer sin Vei!
„Men forjag nu din Sorg, og lad mig trøste dig —
Gjæt hvormed? ... vi Kort vil oplægge;
Denne Morgen kom de alle saa godt ud for mig,
Vær rolig som jeg, lad dig ikke forskrække;
Jeg bringer dig Trøst, pas nu paa,
Mine Kort dig Lykke skal spaae!”
Og den vævre Pige
Hos Veninden sig sætter,
Hendes Lystighed svinder,
Mens hun løser et Baand,
Og med Anstand et Klæde opvikler,
Og de hvide Kort blinke
Alt i hendes Haand.
Martha fatter Mod, hun haaber, finder Ro,
— Ak, den, som lider, saa gjerne vil troe; —
Dog før de skride til
Dette frygtelige Spil,
Den Sørgende og Muntre, de begge paa engang
Fremsige dette Vers og nynne denne Sang:
„Hvide Kort, o smukke Kort,
Viis os ei Skjæbnen altfor sort!
Hjerterdame og Ruderknægt,
Tag dem, som elske, i Varetægt!”
Og Kortene vendes og dreies, —
Saa frygtsomt og bange,
De blandes tre Gange,
Tre Gange tages af.
I Bunker de dem lægge,
See saa! nu er det gjort!
Det første er en Konge! et lykkeligt Kort,
De følgende falde i Række.
To Munde forstumme, de fire Øines Glands
Med Frygt følger Fingrene og Kortenes Dands.
Tilsidst et Haabets Smiil om Marthas Læbe bølger:
Hjerterdame kommer ud, Ruderknægt hende følger
Naar nu iblandt de næste en sort Forræder blot
Ei fremstaaer, — er han reddet og Spillet lover godt.
Syv Spader alt er ude, kun een er at frygte,
Annette loe alt freidig og med Kortene spøgte ...
Da — som et Dødninghoved i et Festlags glade Lyst —
Spardames Fald lod høre Ulykkens Varselsrøst ...
Men idetsamme henad Veien lyder
En Larm af Trommer, som en Skoggerlatter,
Der hvirvler støiende mod Sky, ledsaget
Af Pibens Skingren og af muntre Sange. —
Man gjætter, at det var de Lykkelige,
Som Frilod trak, hvem Krigens store Dæmon
Lod Landet af Medlidenhed beholde.
See, hvor de dandse og springe
I dobbelt Geled, og svinge
Paa Hatten med det frelsende Tal!
Og snart alle Mødrene trænge
Sig om dem, grædende længe,
Af Fryd, eller bitter Qval.
Hvilken Stund for begge de unge Piger,
Hvem Kortene har i Fortvivlelse sænkt!
Nu Larmen sig nærmer — af Smerte betrængt,
Til Vindvet iler Martha,— men hurtig hun viger
Tilbage, — udstøder et Skrig,
Og i Annettes Arme, kold som et Lig,
Hun falder besvimet... lukket er Øiet —
O, Kortene havde ei løiet!
I de unge Knøses Skare, som
Glade hver til Sit tilbagevende,
Saae man Joseph — Jakob var der ei:
Jakob Nummer Tre kun havde trukket. — —
Næste Uge til den blomstersmykte
Kirke gik Annette glad som Brud.
Men ved Flodens Bred, i Huset hist,
Som i tætte Almes Ly sig skjuler,
Staaer den stakkels Jakob nu med Øiet
Fuldt af Graad, og med sin Sæk paa Ryggen,
Trykker Marthas Haand med rørte Miner;
Og imens en Taarestrøm den unge,
Smerteknuste Piges Kinder bader,
Disse Ord han end til Afsked siger:
„Jeg maa afsted, lille Martha! forbi vor Glæde er;
Dog fra Krigen kan man vende tilbage. — —
Jeg har ei Fa’er, ei Moder, men kun dig i Verden her:
Hvis Døden skaaner mine Dage,
Kun dig mit Liv tilhører; vent mig! — — for Alteret
Jeg bringer dig det tilbage som en Kjærlighedsbouquet!”
Anden Pause.
Maimaaned er kommen, den søde Mai,
Som hvert et Bryst,
Opfylder med Lyst!
Dronning blandt Maaneder, Kronen den bærer —
Milde Glæder den skaber og nærer; —
Maimaaned er kommen, det atter er Mai,
Som hvert et Bryst
Opfylder med Lyst! —
Over Bjerge, gjennem Dale,
Prise vi den hulde Mai.
Ak, den nærmer sig saa sagte,
Som et Lyn den gaaer sin Vei.
Overalt høres kun Jubel og Sange,
Overalt gaaer Dandsen saa let over Vange,
Under Elmenes Skygger. —
Vaaren er forbi,
Men ude i det Frie,
Der Glæden nu bygger! —
Men hist i Huset lyder den Ensommes Klage:
„Vore Svaler er vendt tilbage,
Hist i Reden alt de boe.
Ingen der har Mage fra Mage
Adskilt som os andre To.
De dale, der er de! — ganske nær de mig ere — —
Hvor de glindse, og hvor de er smukke! — de bære
Endnu om Halsen det Baand,
Som Jakob dem ifjor paa min Fødselsdag bandt,
Da de kom og pikked as min Haand
Guldfluerne, som vi til dem fandt. —
De holdt ogsaa af Jakob, og her, hvor jeg sidder,
Alt deres smaa Øine ham søge maaskee.
— O, svæv kun i Kreds med jert venlige Qvidder —
Ham, stakkels Fugle, I faaer ei at see.
Ene jeg græder, har ingen Veninde —
Venskabet trættes, hvor Taarerne rinde ...
„Men I blive jo hos mig? ei sandt? I mig kjender?
Mit Kammer som Eders mod Solsiden vender.
Alt vil jeg gjøre, for at være Eder nær.
Bliv hos mig, Smaafugle, som Jakob havde kjær ...
Lille Svale, saa væver, saa venlig og tam,
Jeg behøver jo altid at tale om ham. — —
— „De er ikke meer saa muntre som før,
De synes at føle, hvor godt det mig gjør ...
Hvor de sig kjærtegne, mens Reden de bygge!
O, bliv kun længe ved, mig qvæger Eders Lykke.
Jeg elsker dem, thi de er mig troe ...
Og Jakob dem ligner, ja, Jakob er mig troe —
Hvorfor, da Ingen en Svale tør dræbe,
Dog Mennesker sig efter Livet stræbe? — —
Men hvorfor skriver han ei meer? er han fangen og i Nød?
Gud veed hvor han er ... skulde han være død?
„Denne Frygt mig sønderslider,
Hellige Jomfru, beskyt min Ven!
Jeg af Gravens Feber lider,
Dag for Dag jeg tæres hen.
Og dog, gode Gudsmoder, hvor gjerne
Vilde jeg leve, hvis Jakob i det Fjerne
Lever ... Men — medens jeg taler —
Hvor er I, smukke Svaler?
Har I ved min Klage
Eder ladet forjage?
O, kom atter her i Solen tilbage!
I bringe mig Held — o, bliver dog her,
I søde Smaafugle, som Jakob havde kjær.
Lille Svale, saa venlig og tam,
Jeg behøver jo altid at tale om ham!”
Hver Dag saa klaged den Forældreløse;
Kun hendes gamle Onkel led med hende.
Hun seer hans Sorg, hun skjule vil sin egen;
Ak, nogle Hjerter ere stærke, andre
Ei have Kraft; hos Martha Længslen feired;
Hun synlig visned hen; men de letsindige,
Og stedse til det Onde rede Mennesker
Ad hendes Smerte loe, paa den ei troed.
Dog — dengang Allehelgen kom, og man
Ved Messen paa Madonnas Alter saae
To Kjerter for den Døende at brænde;
Da derpaa Præsten sagde: „Døden svæver
Ved Marthas Hovedgjærde! Fromme Sjæle,
O, beder for vor unge Søsters Liv!”
Da bøied skamfuldt sig hvert Hoved, og
Fra Hjerterne steg Bøn og milde Taarer.
Dog, hun ikke skulde døe; see, Dagen alt gryed,
Døden kan atter tillukke sin Grav.
Hendes Onkel har sagt et Ord, — som fornyed
Livet, og Hjertet ny Spirekraft gav.
Et Ord hende frelste; snart Øiets Glød
Vender tilbage, frisk Blodet den følger.
Livet under Huden saa hvid og blød
Ruller sine store, lysende Bølger.
— „Alt nu er beredt,” siger Onkelen mild;
Hun svarer ham: O, hvor vi arbeide vil! —
Hvo havde det troet? til Livet
Gjengivet,
Ny Kjærlighed vaagner i Pigens Bryst —
Kjærlighed til — Penge; kun Guld er hendes Lyst,
Sit Blod hun gjerne gav, for at kunne med Ære
Fremme denne Drift, som har fyldt hendes Barm:
Arbeidet belønner den flittige Arm,
Og utrættelig hendes vil være. — —
— Under Hvælvingen hist, hvo staaer
I Boutiquen ved Hjørnet af hiin Udflyttergaard!
Og uophørlig kjøber og sælger?
Mens Mængden tinger og vælger,
Og uafbrudt strømmer til ...
Det er Martha! — Alle hende rose, — see, hvor mild
Hun seer ud, hvilke venlig tiltrækkende Miner
Kunderne voxe som Laviner,
Idag har hun tyve, imorgen Halvtreds —
Guldet til hende regner — Martha er tilfreds!
Et Aar saaledes gaaer — og Lykken er i Stigen;
Thi Jakob er ei død — man har seet ham, i Krigen.
Ofte synker hendes Arm; og Øiets Ild
Sig slukker, som brændte nys varm og mild,
Naar Posten en Dag
Bringer Bud om et Slag —
Men Modet hurtig tilbage vender,
Naar Regimentet, der nævnes, hun ikke kjender.
Ind i Marthes lille Stue træder
Onkelen en Dag, og siger: Veed du,
For at naae det Maal, du efterstræber,
Og du snart vil have dem, min Datter,
Lille Sum kan voxe. Vi vil ikke
Sælge Huset; regn kun ud: med Summen
For min Viingaard og hvad du alt tjente,
Meer end Halvparten du har — nu vent kun
Lidt endnu — hvad skal man sige? — Lykken
Er en kostbar Vare ... kjækt, min Datter,
Hold til Enden ud — end før min Død
Haaber jeg din Lykke at opleve.
Han tog feil, den stakkels Gamle, Døden
Næste Maaned lukkede hans Øie. —
Martha hver Dag gik paa Kirkegaarden
Ved hans Grav at græde. Dog en Aften
Byens Piger hørte hende sige
Disse Ord: „Min Kraft er nu tilende,
Onkel, som mig elsked, du, hvis Aand
End omsvæver mig her ved din Grav,
Tilgiv at jeg kan ei længer vente ...
Hr. Pastoren jo jeg Alt bekjendte,
Og han sin Tilladelse mig gav!” —
Strax, den første Dag det lod sig gjøre,
Hele Byen med Forundring saae,
Møbler, Huus, Boutique, Alt skifte Herre
Martha solgte Alt, beholdt slet Intet —
Kun et lille Guldkors, og en blegrød
Kjole, med smaa Blomster blaae, i hvilken
Jakob hende fordum saae saa gjerne ...
Penge vilde hun; nu har hun Penge,
Sine tusinde Pistoler har hun;
Men, saa ung, hvad vilde hun dermed? —
Hvad dermed hun vilde? — stakkels Barn,
Tanken næsten mig i Hjertet skjærer.
Nu gaaer hun ud — der! betragt hende kun, —
Munter, skjøndt sørgeklædt, ligner hun,
— Idet hun forlader en Morgenstund
Der Hjem, som nu for hende er lukt —
Sorgens Engel, som tager sin Flugt
Op mod Lykken, der skjænked et flygtigt Smiil
Hun flyver som en Piil,
Som en Blomst paa en Flod
Ført bort af de ilende Vover, —
Hendes lette, lette Fod,
Berøver ikke Veien, den glider derover.
— I et Huus saa taust og fredeligt
Nu hun træder ind; en værdig Olding
Med sneehvide Lokker — det er Præsten —
Hende venlig smilende modtager.
Martha knæler, siger: „Her, min Fader,
Her jeg bringer, hvad jeg eied, Alt —
Siden I mig er saa god, saa kan I
Nu kun skrive, og ham kjøbe fri.
Tal dog ikke om, fra hvem det kommer, —
— O, han gjætter det nok af sig selv, —
Nævn mig ei endnu, og nær kun ingen
Frygt for mig, jeg end har Kraft og Mod,
Kan arbeide ærlig for mit Brød ...
Medynk hav, min Fader, med den Svage,
Vær barmhjertig, giv mig ham tilbage!”
Tredie Pause.
Jeg elsker Landsbypræsten — — hans Dage henrinde
Saa blidelig — ikke, som han derinde
I Staden, han behøver i sin landlige Ro,
For at ære sin Gud og den hellige Tro,
At danne sin Aand med Pedanternes Sprog —
At spilde sin Kraft med tørre Videnskabsskrifter.
For af en støvet, opslaaet Bog
At bevise, ved hvilke Bedrifter
Sig Paradis og Helved oplader ...
Han er en Ven og en Fader.
I den Kreds, hvor han virker, Alle bede og troe;
Ofte vel de synde, som vi Alle gjøre jo,
Men Præsten paa Landet kun Crucifixet hæver,
Og det Onde segner i Støv,
Og Synden døende bæver,
Dens Spire sætter ei Blomst og Løv. — —
Ja, Landsbysjælehyrden, jeg har ham kjær;
Jeg finder ham skjøn — jeg har af ham min Glæde,
Naar fra hans simple Sæde
Intet undgaaer hans Blik, enten fjernt eller nær.
Hans Kirkeklokke bortskræmmer Hagel og Torden,
Han har stedse et vaagent Øie med Hjorden;
Opsøger dem, som flye ham, og dem som lide Nød,
For Synden har han Mildhed, og for Sorgen Balsom sød.
Hans Navn trindt velsignes, det Dalene opfylder,
Enhver ham i sit Bryst
Som alle Sorgers store Læge hylder ...
— Saalunde Martha nu hiin Sjælehyrde skylder
Sin Tillid og sin Trøst. —
Men fra sin stille Præsteboligs Indre
Forstod den Guds Mand bedre at opdage
Den onde Tanke i et syndigt Bryst,
End hiin Soldat, navnløs, midt i Armeen,
Og som i trende Aar ei havde skrevet;
— Især dengang en lystig Million Franske
Drog ud, med Bækner, Trommer og Kanoner,
Alverdens Hovedstæder at erobre,
Og ei paa fremmed Jord drog Aande, uden
For videre at ile. — Jakob havde
Tre Felttog gjort, tidt skiftet Regiment,
En ham ved Austerlitz har seet, en Anden
Ved Jena — Ingen Noget om ham vidste,
Og Slægt — for sandt at sige — han ei havde.
Han stammed jo, den smukke Grenadeer,
Ned fra det store Huns, hvor for en Sværm
Af vakkre Glutter smaa den offentlige
Barmhjertighed maa gaae i Moders Sted.
Han voxte op, alene, uden Nogen,
Som smilte til ham, trykked ham til Hjertet.
Han tørsted efter Kjærlighed, og fandt den ...
Og uden Krigen havde han sig fæstet
Her for sit Liv. — — Nu, da vi vide Alt,
Lad kun den gode Pastor midt i den
Bekymring, ham hans Godhed volder, give
Papiret Røst, som han det bedst kan gjøre.
Og lade det med Posten kjøre! —
Den fattige Martha lad os nu besøge:
Den Stakkel, o, hvor hun er flink og flittig!
Men hvor dog Alt forandret er; igaar
Et Udstyr havde hun, selv Guld i Skuffen, —
Idag hun eier kun en Stol, en Skammel,
Et Fingerbøl, et Syskrin og en Rok.
Hun spinder Uld, hun sømmer Lærred. — dog
Beklag ei hende, at hun Fingren trætter! —
Da hun var rig, hun græd, og nu hun leer.
Jakob skal blive fri, og leve længe,
Liv, Frihed, Alt han hende skylde vil;
Han dobbelt hende elske vil, og Ingen
Er fattig, naar man elsker, og er elsket, — —
Hvor hun er lykkelig, den fattige Pige —
Med Honning hendes Fremtid sig forgylder,
De første Draaber hendes Sjæl alt suger,
Hun seer kun Blomster om sig overalt.
Saa hun arbeider hele Ugen trolig —
Imellem Blomsterduft og Honningdraaber
Gaaer Hjulet rundt og Fingerbøllet iler.
Og hendes Tanke uden Rast sig drømmer
Saamange Dage uden Sky, som Tenen
Gjør Kredse om sig selv og Naalen Sting. — —
Alt dette trindt i Egnen spørges; længst
Hun elsket og høiagtet er af Alle:
Om Aftenen til hendes Ære synges,
Og mangen Morgen Blomsterkrandse finder
Hun hæftet Paa sin Dør. Tilsidst med hende
Selv Byens unge Piger sig forsone;
Udvalgte Gaver skjænkes hende, som
Med ganske venligt Blik de selv frembære. — —
— Og hun er lykkelig, og naar der synges
Om hendes Lykke, som nu snart skal fødes.
Hun troer paa Sangen — fra sit lille Kammer
Hun hører den, og naar hun Øiet lukker,
End hele Natten hun med den sig vugger.
En Søndag Morgen,
Efter den hellige Messe, banker
Det paa Døren. — Er det Sorgen,
Der med nagende Tanker
Kommer som Gjæst? —
Nei, Præsten det er, den høitelskede Præst;
Han leder efter et Sæde.
Rystende af Alder — eller af Lykke,
Holder hans Haand et oprullet Stykke
Papir. — „Min Datter,” han taler, „dig Himlen
Velsigner — Jakob er fundet — i Vrimlen
Af det store Paris; Alt er forbi —
Han kommer paa Søndag — han er fri! —
Men Intet han aner, han troer,
At hans Moder har sig givet tilkjende;
Han troer det er hende,
Som har talt det befriende Ord.
Men lad ham kun komme:
Naar Gjensynets Ruus er omme,
Naar din Sorg og dit Offer ham bliver fortalt,
Og han erfarer, han skylder dig Alt, —
Jakob dig vil elske, du trofaste Brud,
Over Alt, meer end Alt, næstefter Gud ...
Min Datter! Belønningens Time skal slaae;
Forlad dig derpaa!
Han kommer; det er vist, du derpaa kan bygge;
Og Paa Dagen skal du være hos mig —
For Menighedens Øine skal han lære at skatte den lykke,
At elskes af en Engel som dig!”
Man siger, for de Salige i Himlen
Den største Fryd, imellem Englevrimlen,
Er, at de Harmonier kunne høre,
Som aldrig klang for menneskeligt Øre,
— Martha ved hine Ord,
Som glede ned i hendes Hjerte, troer,
At man dem alt kan høre her paa Jord.
Dagen endelig oprinder;
Ved en Prægtig Junisol
Trindt som Guld Naturen skinner.
Folket synger, det er Fest,
Dobbelt Fest idag for Alle. —
Middag ringer; nu den gamle
Præstfra Alteret fremskrider,
Pigen han ved Haanden fører,
Pigen med den rene Pande —
Øielaaget bly sig sænker
Over Øinenes Azur.
Frygtsom taus, hun fattes Ord, —
Hendes Liv er heelt i Hjertet,
Der det hvisker: Salig, salig! —
Om de To sig Hoben flokker,
Alt et Præg af Høitid bærer,
Det er som om hele Egnen
Vented paa en fornem Herre.
Udaf Byen Alle drage,
Stille, sig i Række, under
Støi og Lystighed, langs begge
Sider af den store Vei. — —
Ingen Gjenstand end sig hæver
Over Veiens flade Stribe,
Intet uden lette Skygger,
Afbrudt hist og her af Solen ...
Pludselig et sort Punet synes
Al fremvoxe — det sig rører —
Der er To, to Mænd, Soldater —
Og den største — det er ham! ...
De sig nærme — — men den Anden,
Hvem er det? — O, see! han ligner
Fast en ... men det er ... en Qvinde,
— Dog heel ukjendt her i Egnen.
Hun er ung, hun rask marscherer,
Kort er Skjørtet, og paa skraa
Kjækt hun Huen bærer, — hun er
Klædt — som Marketenderske! ...
O, min Gud, hvad vil den Qvinde
Her med Jakob? hvad vil hun? —
Martha paa dem Øiet fæster,
Dybt bedrøvet som til Døden —
Præsten, Hoben gyser stille.
Stedse nærme sig de Tvende,
Man dem hører drage Veiret —
Et Minut endnu... der er de! —
— Men hvad foregaaer dog her? —
Jakob, pludselig forlegen.
Skamfuld, skælvende han standser. —
Præsten kan ei meer, ... han raaber
Med den Røst, som skrækker Synden:
„Jakob, hvo er denne Qvinde?”
Og som en Forbryder Jakob
Sænker Hovedet: „Det er
Min, Hr. Pastor, jeg er gift!” — —
Hør! da lyder Skriget af en Qvinde
Hvinende mod Sky ... sig Præsten vender,
Dette Skrig forfærder ham, og kjærlig
Vil han Martha trøste: „Mod, min Datter!”
O, men Martha græder ei, hun synger ...
Ja hun synger — Verset, som vi kjende:
„Hvide Kort, o smukke Kort,
Viis os ei Skjæbnen altfor sort!
Hjerterdame og Ruderknægt,
Tag dem som elske, i Varetægt!” —
Nogle frygtede for hendes Liv;
De tog feil, hun døde ei deraf;
Næsten synes det, at hun sig fatter:
Mild, med Anstand Jakob hun betragter,
Derpaa leer hun, — leer som en Afsindig —
Ak, fra nu af kunde hun jo ikke
Anderledes lee, den stakkels Martha,
— Og hun griber Præstens tykke Stok,
Svinger den, og løber frem, som om
Nogen hun forfulgte, og hun skriger:
„Stygge Spardame, vil du gaae din Vei!”
Derpaa Martha atter selsomt leer,
Nynner, synger — Jakob ei hun kjender:
Ved det Ord, den Utro nys lod falde,
Hun, den Stakkel, mistede Forstanden,
Og den vendte aldrig meer tilbage. — —
Jakob, da han Alt erfoer, fra Egnen
Bort han flygted; og man siger, han
Gik fortvivlet atter til Armeen.
Der han som en banlyst Sjæl i Pinen,
Kjed af Livet, kasted det i Munden
Paa en stor Kanon, som just gav Ild. — —
Men hvad der er vist, kun altfor vist,
Er, at Martha i en stormfuld Nat
Fra sin Landsby brat forsvandt; og siden
Her i Staden, fulde tredive Aar
Har man seet den stakkels „Tossede”
Række Haanden til barmhjertige Christne.
Naar hun gik forbi, man sagde: Martha
Har ei Brød idag i Posen, siden
Hun gaaer ud! — — Her Ingen hendes Skjæbne
Kjendte, og dog Alle hende elsked. —
Ikkun Børnene, de slemme Børn,
Som Medlidenhed med Intet have,
Lee ad Alt, hvad der er sorgfuldt, raabte
Efter hende: „Martha, en Soldat!”
Martha, som var bange for Soldater,
Vendte om, og flygted som et Lyn. — —
I vide nu, hvorfor hun gjøs ved dette Ord,
Hvorfor ved denne Lyd af Gru hun sammenfoer,
Og jeg, som selv saa ofte har efter hende kaldt,
Idag, da hendes rørende Liv mig er fortalt,
Og til Liv i min Sang jeg det vækker:
Jeg vilde kysse Klædet, hvor hendes Taarer faldt,
Hende bede fromt paa Knæ om Tilgivelse for Alt —
— Jeg finder kun en Grav! — jeg den med
Blomster dækker.