Mø fra Bjerget, med den blide Røst,
Hvorfor kommer du ei over Bækken,
At jeg dig kan trykke til mit Bryst?
Jeg dig skulde lokke, ved min Stemme
Til dit Fædrehjem at glemme; — Alt,
Selv Gudfader skulde her du glemme.
Vil du spinde der til evig Tid
Foran Døren? — Kast din Rok i Græsst,
Med et Spring kom over Bækken hid!
Vi vil sammen gaae i Skovens Skygge,
Du, at plukke Jordbær, Blomster jeg,
Blomster til din skjønne Barm at smykke.
Kom hist under Skovens tætte Tag
I det høie Græs en Kilde risler — —
Skjønne Bjergmø, kom dog hid en Dag!
Mellem Blomsterne hos mig tag Sæde, —
Ved min ømme Sang du græde skal,
Søde Elskovstaarer skal du græde!