Til den unge Mø, som hos ham sidder,
Hyrden siger: „Gjæt nu, gjæt engang!
„Tvende Stjerner smaa med milde Luer
Faldt fra Himlen ned og fæsted deres
Guddomsstraaler paa din Pandes Hvælving:
Gjæt, min Skat! — hvis ikke, jeg dem kysser!”
Ikke strax det hulde Barn det gjætted,
Og — hun fik et Kys paa begge Øine.
Til den unge Mø, som hos ham sidder,
Atter Hyrden siger: „Gjæt engang!
„Lukket synes den en yndig Rose,
Aabner den sig, seer man Hyacinther —
Dette Underværk hos dig jeg skuer!
Gjæt, min Skat! — hvis ikke, jeg den kysser!”
Ikke strax det hulde Barn det gjætted,
Og — hun sagte fik et Kys paa Munden.
Til den unge Mø, som hos ham sidder.,
Atter Hyrden siger: „Gjæt engang!
Hvide, runde, to smaa Vinger stræbe
Stedse sig at svinge op mod Himlen,
Men du holder dem i Lænker fangne.
Gjæt, min Skat! — hvis ikke, jeg dem kysser!”
Ikke strax det hulde Barn det gjætted,
Og — hun sagte fik et Kys paa Barmen.