Folkestemmen
(la doïna)
(la doïna)
O, hvis en Ungmø jeg havde med Blomster
I Haar og en Rosenmunds tryllende Skjær!
O, hvis jeg havde en stolt Elskerinde
Med Øine sorte som Skovtornens Bær!
O, hvis jeg havde en munter Blondine,
Rank som en Poppel og let som en Kat, —
Vilde jeg Nattergal være og synge
Kjærlighedsqvad i den kølige Nat.
O, hvis jeg havde en Riffel og Kugler,
Og, tro som en Søster, en Øxe god!
O, hvis jeg havde en Hest som jeg ønsked,
Som Synden sort og med Løvens Mod!
O, hvis jeg havde syv Brødre saa tappre
Som jeg, der paa vingede Drager red,
Vilde jeg være en Ørn, og istemme
Sangen om Hævn for de Brødre, som led.
Og til den Første jeg sagde: „Paa Korset
Sværger jeg, stedse at have dig kjær!”
Og til den Anden: „O, Ganger, som Svalen
Rask over Bjerge og Dale mig bær!”
Og til de Sidste: „I Brvdre, o sværger,
Aldrig at vige i Kamp og i Død!”
Freidig da skulde vi kæmpe og Hjemmet
Frelse fra Hedningetrældom og Nød!