Rusaaret er paa Bagen
Med al dets Slid og Sved.
Som Børn paa Hviledagen
Vi glæde os derved.
Dog det ej længe varer,
Os vinker større Kamp,
Os true fjærne Farer
I Attestasens Damp.
Tak være dog Rusaaret:
Fra Danmarks Kroge frem
Har det os sammen baaret
Til Videnskabens Hjem.
Det lærte os at kjende
Mens Tiden glad svandt hen,
Saamange brave Svende,
Saa mangen trofast Ven.
Hvo veed, om vi ad Aare
Skal samles her igjen?
Om ej paa sorten Baare
Er lagt en elsket Ven;
Kom derfor, lad os drikke,
Mens vi har Liv og Vin!
En Skaal vi ud vil stikke
For alle — paa Latin:
Vivant, quot invocati,
Et qui rejecti sint,
Qui medium beati
Recte tenuerint;
Vivant quot inspirati
Bacchum tentaverint,
Peribunt at, placati
Qui nunquam fuerint!