Sonettens og Ottavens søde Tone,
Og Redondiljens Bølgeslag med spansk
Grandezza, rytmisk Æterduft af fransk
Urbanitet, Sølvmalm af Nordens Zone,
Dig fletted en romantisk Alfekrone,
Som trylled frem et Liv, et indenlandsk,
En Virkelighed, munter, frisk og dansk,
Et sjældent Offer for Apollons Trone.
Derfor to Genier hos din Aand han satte;
En med Ideens klare Himmelkærte,
En, som med Lyren uforældet smiler.
Og kan din Tanke Mængden end ej fatte,
Een Frugt du seer, af hvad dit Ord os lærte
En Pris, som ej i Kvantiteten hviler.