Sov, du lille søde,
Nu Din Morgenblund!
Vug din lille røde
Kind paa bløden Dun!
Luk dit lille Øje,
Drøm om Moders Bryst,
Svæv saa til det høje, —
Lyt til Engles Røst!
Naar du saa har sovet,
Og staar munter op,
Faar du, hvad jeg loved,
Paa din hvide Krop.
Drengen skal den rene
Strimmelskjorte faa,
Og den nye, pene
Søndagskjole paa.
Sov nu Moders Glæde,
Sov nu sagte ind! —
Ingen Taare væde
Denne Dag din Kind.
O den lille søde —
Se, hvor frisk og sund
Uskylds Morgenrøde
Smiler fra hans Mund.