Butikken straaler med Lampeskin
En Aften ved Vintertider.
Da træder en stakkels Djævel ind,
Men om paa Trappen han glider.
Hans Skrig forstyrrer den pyntede Ro,
Og af hans halvopslidte Sko
Sad Fødderne helt ude,
Men Isen stod paa Rude.
Han rejser sig mat, rækker Haanden hen,
Udtæret af Frost og af Faste.
Men Herren kalder sin længste Svend:
„Den Slyngel paa Døren du kaste!”
Han sender endnu et bedende Blik,
Men Døren han flux paa Nakken fik:
„Vi give kun om Dagen.”
Se det er hele Sagen,