Vi er et jævnt og sundt og sindigt folk, som træder
med trøstigt mod og sikre fjed i slægtens gamle spor;
vi holder fast ved gud og dyd og gode sæder,
og fremmed last og fremmed lyst skal jages af vor jord.
Vi leve! Lad os så gå hjem i seng! (Ho, ho da!
Tøv lidt! vi må ha’ først vor tørst til ro da!
Så bug til bord og glas for mund! Drik ud! Godnat! Huhej!...
Mit barn! du går så ene her den mørke vej;
jeg svingler lidt, men støt dig kun til mig!)
Ja dyden har sin egen løn og synd sin straf! (En soda!)