Niels Møller blev uddannet jurist 1887 og fungerede som embedsmand i Statsanstalten for Livsforsikring indtil 1922.
Han debutterede med digtsamlingen Efteraar (1888) og udgav i alt fire digtsamlinger. Møllers produktionen omfattede også novellesamlinger, en betragtelig mængde kritiske analyser, historiske arbejder samt oversættelser fra græsk og engelsk, herunder Antigone samt Browning og Shakespeare.
Den usædvanligt belæste forsikringsmand forfattede derudover alene en verdenslitteraturhistorie i tre bind, som blev udgivet 1928–31.