I Løvens Fødeland en Jomfru pranger.
Hun er en dejlig Datter af de Blanke;
Hun med et Blik forvirrer Mandens Tanke,
Og hvem hun ser, dem gør hun straks til Fanger.
I Skyggen af Constantias fulde Ranke
Skøn Jomfru rider dristig paa sin Ganger;
Og Haandens Lilje med de gyldne Spanger
Den planter hun i Dyrets sorte Manke.
Saa lidt du kan forstaa min ømme Tale,
Som Baba-Kiris Kvad paa Klippens Tinde;
Min plumpe Tolk ej tyder Elskovs Tanke.
Jeg stum maa følge dig i dine Dale.
To Skygger vil du bag din Ganger finde,
Naturens Datter bag Constantias Ranke!
