Kina har ingen Kejser mer,
og Himlen ingen Søn.
Og ingen mer de Telte blaa
i „Jordens Midtpunkt” op skal slaa
— mod Himlens aabne Kuppel
er sendt den sidste Bøn.
Kina har ingen Kejser mer,
og Himlen ingen Søn.
Bag okkerrøde Mure
Livstrær i Urskov gror.
Ugræsset vajer højt og tykt,
Tomheden hviler tempeltrygt
paa hvide Sten-Terrasser,
hvor ingen sætter Spor.
Bag okkerrøde Mure
Livstrær i Urskov gror.
De otte Kejser-Aner
er stængt i deres Hus,
de sover under Dødens Segl
og under Tag af havblaa Tegl.
Igennem Purpur-Tralværk
gaar Evighedens Sus.
De otte Kejser-Aner
er glemt i deres Hus.
Nord-Altret dybblaat taarner
tre Tag mod Himlens Skyr.
Et Tusindben var kravlet op
til Kuplens gyldne Kugletop
— da nedfor Himmellynet
og brændte Taarn og Dyr.
Og renset steg det atter
dybblaat mod Himlens Skyr.
Her rejses Himlens Alter
platformhøjt over Trin
hvor Marmor-Rækværk Rundkres slog
af Drageslyng blandt Skyers Tog.
Paa tre Terrasser Altret
er rejst for Landet Sin.
Hvidt stiger Himlens Alter
platformhøjt over Trin.
Men Altret selv usynligt
maa søges i det Blaa:
Er kun det rene Himmelhvælv,
der hviler evigt i sig selv,
mens Maane, Sol og Stjerner
som Kuppelkerter staa.
Thi Altret selv usynligt
maa søges i det Blaa.
Kina har ingen Kejser mer,
og Himlen ingen Søn,
der knæle kan i Bøn for Regn,
for Høst og gode Himmeltegn
— mod Himlens aabne Kuppel
er sendt den sidste Bøn.
Kina har ingen Kejser mer,
og Himlen ingen Søn.