Den brede Dal, den vide Fjord
sig slynger blank om Næs og Nor
med Køer højt i Græs til Bov,
med Damp fra Sumpens side Jord,
mens Mærkeblomster hvide gror
og Sivet suser som en Skov.
Højt op paa dette Bakkedrag,
hvor Vinden tager Nakketag
og driver os langs Fjorden ud,
hvor Strømmen bølger norden ud,
vi gaa i muntert Snakkelag.
De andre langsomt sakke bag
— vi lege vil den lyse Nat
Tagfat helt ud til Kattegat.
Dèr staar den røde Maane op
bag Bakkens lave Blaanetop,
rund som en rød Eidammerost
den luer modent i August.
Mod Bakkens Kam vi skraane op
og løbe lunefuldt i Slyng
igennem al den brune Lyng.
Hør nu det første Maageskrig
fra Havet, der en Taage lig
remdamper under Højens Fod
og risler ind sin Vuggesang
i Takten til din smukke Gang
og Hymnen i dit unge Blod.
Saa staa vi her ved Kattegat
dybt i den sølvermatte Nat.
De Bølger smaa i Klynge lo,
og vi fik til at synge Ro.
Jeg tager dig om Livet fat:
Saa gaa vi over Kattegat
ad Maanens gyldne Gyngebro!