Fra Verden blev til, har der staaet en Strid
— Kampen for Brødet med Nag og Nid.
Og rundt om raabes med sultne Skrig:
„Hvorfor er jeg Tigger, — du saa rig?“ —
Den rige trækker godmodig paa Skuldren:
„Den gamle Snak og den gamle Buldren!
Arbejde hvo, som arbejde vil —
hvis ikke, saa faar man selv se til!
Fortvivl ej, om ej du bar Sul eller Skjul —
skrevet der staar: Ser til Himlens Fugl!
Har ikke du Klæ’r, skønt den bedste Vilje,
— nu vel, saa se ben til Markens Lilje!“ —
Det lyder saa kønt og er nemt at sige,
men nøjes dermed er ikke saa, lige,
naar Fuglen jages af Hungerens Glente,
og Liljen visner med Vinter i Vente ...
Men der staar nok ogsaa skrevet for Resten,
at „som dig selv skal du elske Næsten.“
Af dine Gærninger vìs mig din Tro! —
slaa ikke med Skriftsteder dig til Ro.
Og har du to Kjortler — godt, og kort:
saa skal du give den ene bort! —
Thi Skriften er ikke et, Stemnings-Digt,
men en lovfyldt Bog, der maner til Pligt.