Man tror paa tusend Ting i disse Tider
og dog til allersidst paa ingenting;
thi Tvivlen flyver hvileløs omkring
og spejder efter Land til alle Sider.
Ret som en Fugl, der stærk og frejdig gav sig
paa Flugt ud over endeløse Vande, —
som Kraften svigter langt fra faste Strande,
saa den i Bølgen finder kun en Grav sig.
Fra først af bærer Tvivlen stærke Vinger
til Flugt ud over al den Grund, som gynger,
for frem mod nyt og sikkert Land at stile.
Ve da, hvis Vingen lammes. — Skarp op klinger
forneden Bølgen paa din Dødssang synger:
thi midt paa Havet kan man ikke hvile.