En Valmue skinned
i Blus paa Gærdet,
rakte de røde Bægre
rankt i Vejret.
Og op ad Gærdeskrænten blandt Snerler og Kørvelskærme
hviled en Haandværkssvend med Hovedet paa sit Ærme;
Ranslen slængt ved Siden og Hatten ned over Panden.
Stilheden skvulped hans Tanker sagte mod Drømmestranden.
Morpheus sad ved hans Leje
og bød ham Bægret tømme,
dryssed Valmuefrø
— svangert paa gyldene Drømme —
over Tinding og Øje;
lod ham sovende glemme
Livet og Livets Møje.
Der var ingen, der saa’ ham,
ham der sad paa Gærdet,
rakte de røde Bægre
rankt i Vejret.